Ny SUV fra Opel

Opel Mokka er navnet på den første kompakte SUV fra Opel. Den er 428 cm lang og svarer dermed i længden til en Opel Meriva.
Mokka er en lille SUV med større frihøjde, større hjulafstand og muligheden for at vælge mellem forhjulstræk og firehjulstræk.
Udvalget af motorer kommer i første omgang til at bestå af to benzinmotorer og en diesel på henholdsvis 115 hk, 140 hk og 130 hk. Den kraftigste benzinmotor og dieselmotoren kan leveres med automatgear.
Mokka kommer med den fulde pakke af komfortudstyr og elektroniske sikkerhedsudstyr, der kendes fra resten af Opel
programmet blandt andet ergonomiske sportssæder certificeret af den tyske rygorganisation AGR, tredje generation af Opels AFL xenon-forlygter, frontkamera der kan læse vejskilte og tilpasse forlygterne til bilens hastighed, vejrforhold og andre biler samt kollisionsadvarsel og bakkamera. Ydermere er elektroniske hjælpefunktioner som Hill Start Assist (HAS) og Hill Descent Control (HDC) systemer standardudstyr for sikker kørsel, når det går stejlt op og ned i terrænet.
Mokka-navnet er inspireret af den raffinerede Coffea Arabica luksus kaffebønne. Bilen kommer til salg i Danmark i slutningen af året, og vises første gang på biludstillingen i Geneve til marts.






