Als Motor Prisgaranti
Vi her hos Als Motor har et mål, der siger at det skal være trygt at komme hos os, og det skal ikke være dyrere end andre steder! Så når du sammenligner priser, så pas på, at du ikke sammenligner æbler med pærer. Det kan jo være, at det, der ligner en billig pris, slet ikke dækker det, du får her hos os.
Alle vil gerne spare penge, og medierne fortæller igen og igen, at det kan betale sig for forbrugerne at benytte landets uautoriserede værksteder og dermed opnå billige priser på reparationer. Du har måske også overvejet, at din bils næste serviceeftersyn skal ske på et uautoriseret værksted.
Men er det så alligevel den billigste løsning på længere sigt?
Vi oplever ind imellem, at kunderne kommer til os igen efter et eller to serviceeftersyn på et andet værksted. Grunden til dette kan være, at der ikke bliver benyttet de korrekte reservedele, væsker og olier og, at ikke alle værksteder har den rette ekspertise. Samtidig er der mange, der fejlagtigt tror, at et service er det samme som et olieskift. Der udføres faktisk utroligt mange kontroller og justeringer ved et service. Og spørgsmålet er, om det uautoriserede værksted overhovedet ved, hvad der skal gøres ved den pågældende model – udover at skifte olien, som alle kan finde ud af.
Dertil kommer problematikken omkring manglende opdatering af bilens software, der på sigt kan påvirke driftsøkonomien og forureningsniveauet.
Fra fabrikanterne modtager vi kontinuerligt opdateringer til alle bilmodeller, og derfor vil vi altid være bedst til at udføre reparationer på din bil. Det betyder også, at vi altid er opdateret på, hvad der skal udføres ved et eftersyn, hvilke reservedele der skal anvendes, og vi foretager de nyeste opdateringer af bilens software og elektroniske systemer og sørger for at forebygge fejl og vedligeholde bilen efter fabrikantens forskrifter. Yderligere holder vi øje med produktforbedringer på bilen og udfører disse uden besvær for kunden.
Som autoriseret forhandler og værksted er vi også bedst til at håndtere din fabriksgaranti, selvom denne også er gældende, uanset du har fået din bil serviceret på et uautoriseret værksted. Når bilen altid er serviceret efter bilfabrikantens forskrifter hos os, skal du ikke selv dokumentere, at der er brugt de rigtige reservedele og, at reparationen er udført korrekt. Det klarer vi, i modsætning til, hvis du kører på uautoriserede værksteder, så er det bilejeren, der har ansvaret for at kunne dokumentere dette i hele garantiperioden.
Husk også at du som kunde hos osi får adgang til alle vores øvrige ydelser – billig erstatningsbil, gratis vejhjælp, gode tilbud og gratis rådgivning. Samtidig får du adgang til fabrikkernes kulanceordninger. Det betyder ikke, at vi kan hjælpe dig altid, men det betyder, at vi vil hjælpe med at ansøge fabrikken om hjælp ved eventuelle store og urimelige reparationer efter udløbet af garantiperioden. Du kan altid stole på, at vi holder, hvad vi lover og inddrager kunden i beslutningerne omkring bilen. Går noget galt, er vi der altid til at hjælpe.
Hos Als Motor vil vi gerne sikre, at vores kunder får en professionel behandling og optimal service på bilen for altid at være godt kørende. Derfor tilbyder vi dig prisgaranti, så hvis du overvejer eller allerede har indhentet tilbud fra et uautoriseret værksted - udfører vi dit serviceeftersyn til den tilbudspris, du har fået fra et andet værksted, blot der er tale om den samme ydelse jf. nedenfor.
Als Motor prisgaranti på service – betingelser
Du skal blot kunne dokumentere følgende:
- Kunden skal fremvise et skriftligt tilbud fra et andet værksted på det pågældende service eftersyn.
- Tilbuddet på serviceeftersynet skal være på samme serviceeftersyn og have samme inspektionspunkter og indhold i henhold til bilens serviceplan som ved udførelsen hos et autoriseret værksted.
- Tilbuddet må maksimalt være 14 dage gammelt.
- Tilbuddet skal indeholde alle reservedele og væsker/smøremidler i henhold til aktuel serviceplan for bilen og være af samme specifikationer som originale reservedele og anbefalede væsker/smøremidler til pågældende bilmærke og model.
- Pristilbuddet skal være indhentet i de samme postnumre i Sønderjylland.



