Als Motor Historie

Als Motor A/S blev grundlagt af fabrikant Mads Clausen i 1955, hvor man startede med forhandlingen og serviceringen af Opel. Als Motor A/S’ primære formål var dengang at servicere vognparken på Danfoss A/S, samt tilbyde deres medarbejdere at kunne købe- og få serviceret deres bil på arbejdspladsen. I 1995 opstod der strategiske overvejelser om, hvorvidt Als Motor A/S skulle fortsætte som en selvstændig forretning under Danfoss i Nordborg.

 

Disse overvejelser var grunden til, at Danfoss i 1998 valgte at opføre et nyt moderne bilhus i Sønderborg, hvor der var mulighed for at følge med udviklingen og styrke forretningen inden for handel og servicering af biler.

 

Vækststrategien tog for alvor fart fra år 2000, hvor der over en årrække på tre år blev tilkøbt afdelinger i Haderslev, Aabenraa og Kolding, således at Als Motor dækkede hele Sønderjylland. Mærkepaletten blev tilsvarende udvidet til også at omfatte Fiat, Mitsubishi og Hyundai.

 

I 2005 blev 50-års jubilæet fejret med opførelse af et nyt stort bilhus i Aabenraa hvor Bitten Clausen klippede snoren. Yderligere tre mærker kom til familien – Alfa Romeo, Chevrolet og Citroën.

 

2006 blev året, hvor Danfoss valgte at sælge Als Motor A/S til Hans-Jørgen Skovby Jørgensen med henblik på at styrke Als Motor A/S som en selvstændig bilforretning. I den forbindelse besluttede Hans-Jørgen Skovby Jørgensen at sælge de to afdelinger i Haderslev og Aabenraa fra.

 

I 2015 blev 60-årsjubilæet fejret blandt andet med tale af, tidligere formand for Als Motor, Peter Mads Clausen, forhenværende bestyrelsesmedlem i Danfoss, nuværende formand for Bitten & Mads Clausens Fond og søn af Als Motor A/S’ grundlægger Mads Clausen. Ydermere blev jubilæet fejret med renovering af virksomheden, en ny udstilling til mærkerne Opel, Hyundai og Fiat for at være på forkant med, hvad der forventes af et moderne bilhus.

 

Als Motor A/S udvidede i 2016 sit areal ved at opkøbe en del af nabogrunden til afdelingen i Sønderborg. Udvidelsen betød blandt andet flere parkeringspladser til kunderne.

 

Et målrettet fokus på kundepleje har skabt en meget stærk kundeloyalitet og herved også en større markedsandel for Als Motor. Det resulterede i at Als Motor i 2017 blev kåret til årets Opel forhandler i Danmark, efter at have opnået en 2. plads i 2016.

 

I 2018 åbnede Als Motor en ny afdeling i Rødekro, lige ved motorvejskrydset, hvor der er en markant synlighed og dermed en fantastisk eksponering.

 

I december 2021 ændrer Als Motor mærkestrategi, Als Motor stopper forhandlingen af Opel.

 

Als Motor er fortsat, autoriseret Opel-, Hyundai- og Fiat-værksted og vil naturligvis også fortsat give den bedste mærkeservice og kundebetjening.

 

Als Motor satser på Hyundai. Als Motor har været Hyundai-forhandler i mere end 20 år, og virksomheden vil øge sin indsats for at udvikle Hyundai-mærket i Sønderjylland. Det er et samarbejde med et mærke, der har et meget bredt modelprogram, førende teknologi og samtidig tilbyder den bedste garanti på markedet. Hyundai ligger ikke mindst helt i front, når det kommer til fremtidens el- og hybridbiler.

 

Als Motor A/S er i dag en stærk og solid virksomhed, der med udspring i de stolte Sønderjyske traditioner, driver et af landets mest moderne bilforretninger. Als Motor er stærkt fokuseret på at kunne tilbyde det bedste udvalg af nye og brugte biler, og den bedste service til vore mange kunder. Det skal sikres ved at styrke og udbygge vores position som forhandler i det Sønderjyske.